Denne opskrift er nok min all-time favorit, når jeg skal på tur, uanset om det er i vildmarken eller i sommerhus med gutterne. Kartofler, pølser og fløde… need I say more?

Ingredienser (4 personer):

  • Kartofler 1 kg
  • Pølser 500 g
  • Løg 1 stk.
  • Fløde 0,5 l
  • Tomatpuré 1 dåse
  • Smør
  • Paprika
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

Først skal kartoflerne koges. Skræl dem eller kog dem med skræl på efter eget valg, men da de efterfølgende alligevel skal skæres i mindre stykker, kan I med fordel gøre dette inden, I koger dem.

Imens kartoflerne koger, kan I pille og hakke løget og skære pølserne i mindre stykker.

Svits løg i smør og kom herefter paprika og pølser i.

Lad det stege et par minutter, så pølserne er lækre og kom herefter de øvrige ingredienser i sammen med de kogte kartofler.

Det hele skal have lov til at koge et kvarters tid. Smag til med salt og peber.

Det er forskelligt, hvor sovset man kan lide retten, men jeg putter tit en dåse hakkede tomater i for at give den lidt mere sovs.

Går sig godt til en mørk øl!

Velbekommer 🙂