Som gammel outdoor ranger fra Kalø Højskole følte jeg det som min pligt at opkalde en kage efter højskolens bushcraft linje. Og ja, det har da hentet usandsynlig meget inspiration i eksisterende opskrifter, men hånden på hjertet, så synes jeg selv, at kagerne er blevet endnu bedre med nogle små finjusteringer 🙂

Ingredienser:

  • 200 g mel
  • 200 g sukker
  • 150 g brun farin
  • 200 g smør
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g havregryn (finvalsede)
  • 100 g cornflakes
  • 100 g kokosmel
  • 100 g rosiner
  • 100 g chokolade (mælk/mørk)

Fremgangsmåde:

  1. Hak chokoladen semigroft, mens smøren bliver dejlig rumvarm.
  2. Bland smøren med sukker, brun farin og vaniljesukker. Brug gerne en el-pisker med kroge og pisk i mindst 5 minutter. Erfaring siger, at smørklumper godt kan være lidt klamme!
  3. Bland nu resten af ingredienserne sammen med hænderne, så du ikke smadrer de knasende cornflakes.
  4. Lav små kugler af dejen og fordel dem på en bradepande med bagepapir.
  5. Kagerne bages i ca. 10-12 minutter i en forvarmet ovn ved ca. 180 grader (varmluft).

Notes to self:

  • Kagerne splatter ikke meget ud, så de kan godt stå rimelig tæt.
  • Pas på med at bage for længe, men får de ikke nok, smager de meget af smør!
  • Prøv at bytte den mørke chokolade og rosiner ud med hvid chokolade og tranebær 😛