Er du nervøs for fremtiden, eller synes du bare prepping lyder spændende, så kom med på et af vores prepper-kurser, hvor du bliver bedre klædt på til at modstå nogle af de mest tænkelige krisesituationer, vi kunne opleve i fremtiden.
Virus, terror, naturkatastrofer, krig…
Det handler om at være forberedt
Som borger i et velfungerende samfund, har vi heldigvis et rigtig godt sikkerhedsnet fra staten, hvis et eller andet uheld kommer over os, og i Danmark har vi generelt ret god tillid til staten, hvilket er en rigtig god ting, så længe det virket.
Skulle uheldet imidlertid være så stort, at staten ikke kan fikse det for os, så handler det om at være forberedt, eller som spejderne siger:
Vær beredt!
Det Danske Spejderkorps
Vi vil på kurset komme ind på følgende områder, og kurset vil være skiftevis oplæg og praktiske opgaver:
- Vand
- Hvordan skaffer vi rent drikkevand?
- Varme
- Skaf ly og lær at tænde bål med tændstål
- Mad
- Hvad kan vi spise, når vi ikke har andet?
- Evakuering
- Lav din egen bug out plan
For alle?
Prepping kurset “Prepping for begyndere” henvender sig til alle jer, der ikke er vant til at være udenfor.
Dig, der har brug for tændbriketter for at starte et bål, eller dig, der hellere tager på hotel end på sheltertur.
Hvis vi bare accepterer, at der er noget, vi kan ikke er mester i, så findes der pludselig ingen dumme spørgsmål mere, og jeg vil love dig for, at du vil få dig en super sjov formiddag sammen med et hold entusiastiske elever, som nok er på ca. samme niveau som dig selv.
Kurset er teenage-venligt, og vi vil forsøge at lege principperne for prepping ind, uanset alder 😉
Tilmelding
Vi har pt. ingen åbne prepping-kurser, men kontakt os via formularen nedenfor, hvis du kunne tænke dig at få oprettet et i dit nærområde: