Folkene bag Farvild.dk er helt klart en flok outdoor NØRDER, og vi elsker at dele vores passion med vildmarksmennesker og byboere over en bred kam. Har du lysten og gåpåmodet, så skal vi nok få dig ud over kanten 😉 (hvis du fx står oppe i vores høje rappelletårn og gerne vil ned igen)
Det hele startede ved begyndelse…
… og som mange svære begyndelser, skulle vi også vidt omkring, før vi fandt vores ben at stå på; men den allerførste herretur i vildmarken blev tilvejebragt i forbindelse med en vens polterabend, hvor vi sad og snakkede om alverdens idéer, som ingen havde lyst til. Vi ville bare have det sjovt sammen, lave noget aktivt og gøre noget, vi normalt ikke ville få gjort. Paintball? Faldskærmsudspring? Croquis?
Nej, vi ville ud i naturen, lave mad over bål og fortælle røverhistorier i svedehytten!
Og vi kan så takke Samuel for at gifte sig med Michelle, og tænde en gnist for at lave fede ture ud i naturen for andre, og det har kun groet år for år 🙂
Instruktørerne – Guiderne – Nørderne – Værterne
Kært barn har mange navne, og vi er i sandhed en flok kære børn, med hver vores specialer og energier. Er I en flok på 8-15 mand, vil I normalt kun møde en enkelt af os, men skal den have fuld gas, så hiver vi hinanden ind på kryds og tværs afhængig af opgaverne. De fleste af os elsker outdoorlivet så meget, at vi gemmer det til weekenderne, når vi kan tage folk med ud, og har så et andet job ved siden af for at få hverdagene til at gå.
David Hansen,
Chefinstruktør og blæksprutte
Barn af 80’erne med spejderblod i årene.
Ivrig jæger og jagttegnslærer ved siden af at udvikle diverse apps til undervisningsbrug.
Elsker at lave mad over bål og de gode samtaler over en kold øl!
Lasse Gissel,
Instruktør og klatreveteran
Først oppe og sidst i seng! Underviser i træklatring, førstehjælp og vandaktiviteter ved siden af sit hæsblæsende hverdagsjob som indsatsleder ved brandvæsnet.
Elsker fart og spænding og er vildt god til at stille de rigtige spørgsmål!
Kim Støvring,
Instruktør og grejkaptajn
Holdets tungeste rygsæk bæres klart af grejnørden Kim, som altid har noget nyt og fantastisk med på tur, som ikke står på pakkelisten. Underviser i førstehjælp og har en meget stor tålmodighed 🙂
Elsker grej… og kanoer… og værktøj… og certifikater… og at hjælpe folk!
Far vild med fælles fodslag
Selvom vi er en flok vilde folk, der brænder for at masserer grænser, så har vi alle mindst én ting til fælles: Sikkerheden skal være i orden!
Det betyder blandt andet, at vi alle har de fornødne certifikater, det kræver at undervise i vores forskellige felter, og at alle er uddannede livredere med gyldigt førstehjælpsbevis.
Skulle uheldet være ude, henvises yderligere til vores erhvervsansvarsforsikring ved Top Danmark, som endnu aldrig har været i spil siden vi startede tilbage i 2014.