Herretur i Mols Bjerge

aftensmad i skoven

Jeg blev ringet op af en fyr fra København, som havde fået tjansen med at skulle arrangere den årlige tur til den gamle drengegruppe, og denne gang skulle der ske noget nyt, hvor de hårdkogte byboere kom lidt på udebane.

Så en tur i det fri skulle det være, men:

Hvad filan finder man på, og hvordan Søren gør man, når man først er kommet ud i skoven?

Easy for nogen, men uvant for andre, sådan er det bare, og jeg begyndte derfor at spørge ind til, hvad de var for nogle gutter og prøvede at pejle mig ind på, hvordan vi både kunne give dem én på opleveren med nogle sjove og hyggelige aktiviteter sammen og måske lære dem lidt nye outdoor skills samtidig.

Programmet blev som følger:

  • Ankomst til Mols Bjerge fredag aften, afgang igen søndag middag
  • 2 overnatninger i lavvu
  • Fuld forplejning
  • Træklatring
  • Bow combat
  • Ølsmagning
  • Vildmands køkken (Råger i øl og honning)
  • Primitiv båltænding
  • Mini “escape room”
  • Svedehytte
  • Vildmarksbad

Med vores nye samarbejde med Karpenhøj naturcenter fik vi virkelig stablet en fed oplevelse på benene, og det hele gik over al forventning.

Gutterne ankom sent fredag aften efter mørkets frembrud og blev mødt af fakkelmanden, som havde lavet vikingegryde klar og øllerne stod på køl.

Efter aftensmaden var vildmarksbadet varmt og klar til at hoppe i, og der blev hyttet i et par timer, indtil søvnen kaldte.

Lørdag stod på aktiviteter hele dagen, og vi var vanvittig heldige med vejret, så alt bare kørte på skinner. Alle kom op i træerne, alle fik lavet bål, og alle, der ville fik mulighed for at hoppe i den hjemmelavede svedehytte om aftenen.

Søndag gik stille og roligt med en lækker morgenmad og efterfølgende oprydning og hjemtur til hovedstaden.

Jeg siger hjerteligt tak for besøget, og glæder mig allerede til den næste tur 🙂

2 Kommentarer

    • Ja det gør vi da! Sorry for den lange svartid til gengæld 🙂 Jeg har været på jordomrejse fra december-marts, så siden har lige ligget lidt stille.
      Skriv til dh@farvild.dk, så finder vi ud af noget 🙂

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*