Et regionalt TV-projekt: Udfordringen

Båltænding

Så er vi igen låst inde bag de tykke Corona-mure, og vi må ikke forsamles mere end 5 personer… der er lang tid til foråret og hvad så?

Man husker tilbage på den dejlige sommer, hvor naturstyrelsen var nødt til at åbne op for nye primitive overnatningspladser i de danske skove, fordi samtlige danskere ville ud og opleve den nære vildmark. En fantastisk natur, som vi alle kender så godt fra sangene og fra dokumentarfilmene; men NU kom hr. og fru Danmark sgu ud af busken for at opleve det selv. Det var vidunderligt!

Og alt imens de intetanende skabs-naturfolk hyggede sig med at vandre Mols tyndt og riste skumfiduser over en sagte ild ved et bålsted i Hareskoven, ja så gjorde TV2-Nord klar til en heftig kamp i den tidlige sensommer. 14 nordjyder i alle aldre og faconer skulle over 10 dage dyste i Udfordringen – Kampen om Kilimanjaro, et vaskeægte Outdoor reality show med min gode ven Jon Lindberg som chefinstruktør, og selvfølgelig undertegnede luskende rundt bag kulisserne for at få enderne til at nå sammen, når lokummet brændte på.

Der bygges båd på livet løs. Mon den holder?

Med en 30 siders lang kontrakt underskrevet i blod, kan jeg desværre ikke røbe særlig meget, men jeg vil på de kraftigste anbefale at følge med hver søndag fra d. 3/1 2021, når den første sæson af Udfordringen går løs på TV2-Nord (Og bare rolig: regionalprogrammerne er gratis for alle, som betaler licens 😉 )

https://www.tv2nord.dk/udfordringen-kampen-om-kilimanjaro/udfordringen-s11

Et stærkt hold er klar til flere udfordringer!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*