Opskrift: Nemme fladbrød på pande eller bål

naan brød

Her kommer en opskrift på noget super nemt bagværk, du kan blande stort set færdigt hjemmefra og bage på en pande eller en varm sten, når du er på tur. Et lækkert supplement til enhver gryderet. Prøv også pandebrød på bål som aftensnack med pesto eller bare plain 🙂

Ingredienser:

  • 400 g hvedemel
  • 3 tsk salt
  • 4 tsk bagepulver
  • 2-2,5 dl vand
  • 2 spsk olivenolie (samt til pensling)

Opskrift:

Hvis du laver pandebrødene hjemme i køkkenet:

  1. Bland alt på nær vand sammen i en skål og tilføj så vand lidt efter lidt, mens du rører i blandingen, til du får en lækker glat dej. Den skal være til at holde ud at forme med fingrene.
  2. Form nogle små boller og rul dem flade med en kagerulle eller træk dem flade med fingrene.
  3. Pensl fladbrødene med olie og steg på begge sider på en middelvarm-pande til de har fået en lækker snobrøds-brun kulør.

Hvis du vil give fladbrødene et ekstra pift, kan du strø lidt flagesalt over dem, lige når de kommer af panden, eller tilføje nogle lækre krydderier i selve dejen, inden de bliver bagt.

Hvis du vil lave fladbrød på bål, kan du med fordel blande alle de tørre ingredienser fra start i en pose, og så blande olie og vand i dejen, når du skal bruge den. Hæl melblandingen over i en skål eller gryde, inden du hælder væsken i, da den bliver noget så træls at ælte i en pose 🙂

Prøv evt. at lave fladbrødene på en virkelig varm stem, som har ligget i bålet længe. Sørg for IKKE at have flintesten i dit bål, da de kan sprænge og give alvorlige skader.

Du kan også prøve at lave noget af dejen uden bagepulver for at se, hvordan det fungerer for dig. Jo færre forskellige ingredienser, du skal have med på tur, jo nemmere, og bagepulver mister sin effekt, når det kommer i kontakt med væske.

Serveres til en lækker gryderet eller bare med smør eller ramsløgspesto.

Bon appetit 😉

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*