Norge i uge 42

Har du lyst til en udfordring i efterårsferien?

Tag med Farvild og Vildmarks-Jon til Finnholt i Norge på en uges overlevelsestur med mulighed for jagt.

  • Basiskursus i bushcraft og vildmarksliv lørdag d. 3. oktober kl. 9-16
  • Afgang fra DK søndag d. 11. oktober om aftenen
  • Hjemkomst til DK lørdag d. 17. oktober om aftenen

Med inspiration fra TV-serierne “Alene i vildmarken” og “Øen” har vi sammensat en vildmarkstur for dig, der har lyst til at prøve grænser af uden at komme rigtigt i knibe.

Sammen skal I “overleve” en lille uge i den norske vildmark med kun ganske få redskaber. I skal som gruppe få en rutine op og køre, hvor I sørger for mad og brænde og et godt lejrliv, mens der bliver plads til nogle uforglemmelige naturoplevelser.

Der er røg i teltet
Der kommer røg fra bålpladsen inde i teltet

Har man lyst til at jage småvildt (bl.a. hare, urfugl og tiur) med haglgevær, er der mulighed for dette under hele turen. Ellers skal man ud og finde bær og svampe i skovbunden eller fange en stor fisk i en af søerne i området.

Tiur

Pris alt-inklusiv (JÆGER): 4.500,-
Pris alt-inklusiv (SAMLER): 3.500,-

Prisen inkluderer det fede basiskursus i vildmarksliv til en værdi af 750,- som afholdes i Vildmarkscentret i Saltum d. 3/10 kl. 9-16.

Send os en uforpligtende tilmelding via kontaktformularen nedenfor, og så tager vi kontakt til dig og koordinerer de sidste detaljer på plads, så du kan få den fedeste tur.






Der tages forbehold for trykfejl og ændrede priser hos samarbejdspartnere (bl.a. transport og jagtleje).