Gå nye veje = Far vild!

Først var jeg ved at skrive en lang og højfilosofisk tekst om “det at fare vild” og meningen med livet, men det tror jeg faktisk, I er meget bedre til selv derude, så jeg vil i stedet holde det helt kort og simpelt:

Når du går ud i naturen, skal du engang imellem prøve at fare vild med vilje!

  • Det er spændende
  • Det udvider dine horisonter
  • Det giver adrenalin i kroppen
  • Du får hård på brystet

…eller hvad du nu kunne finde på at sige, og jeg er helt enig 🙂

En rigtig vigtig ting er dog at kende reglerne for at færdes på andres ejendom. I Sverige og Norge må man færdes næsten overalt og overnatte 1-2 nætter næsten overalt; men selvom vi ikke har “Allemandsret” i Danmark, så må vi faktisk færdes rigtig mange steder rigtig meget af tiden!

Vidste du, at man i offentlige skove må færdes overalt hele året hele døgnet?

I private skove, som er over 5 hektar, må du “kun” færdes til fods på anlagte stier og veje fra kl. 6 om morgenen til solnedgang, så her er reglerne indskrænket en smule, men hvem har også brug for at være på andres ejendom midt om natten?!

Måske er du spejder, O-løber eller noget helt tredje, men tag lige et kig på denne side, hvis du vil ud i naturen og har planer om at drive lidt væk fra stierne: https://gaanyeveje.dk/

Og kender du reglerne for, hvor du må færdes og hvordan, så kan du også spotte, hvis nogen prøver at forhindre offentlighedens adgang ting naturen. Og det er der ret så mange, der forsøger med mere eller mindre hjemmelavede skilte og bemærkninger. På siden Gå Nye Veje kan du indberette, hvis du mener, at nogen har opsat et skilt imod reglerne. En stikkertjeneste, bevares; men det smarte ved denne service er, at det er Friluftsrådet, som anmelder sagen i stedet for dig, så du har din ryg helt fri, hvis nogen skulle spørge, hvor anmeldelsen kommer fra.

Anmelder du selv et skilt eller et skydetårn eller noget andet ulovligt, så har den anmeldte ret til at vide, hvor anmeldelsen kommer fra, og det er jo ikke altid sjovt, hvis man er naboer. Dette slipper du for ved at bruge servicen på https://gaanyeveje.dk/

Så hvor skal din næste tur gå hen? Skal du i skoven eller på stranden eller hvor skal du hen?

Rigtig god tur i hvert fald 🙂

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*